Til dig, der sidder i bestyrelsen i en mindre virksomhed
Den eneste skill, du har brug for, før du går til bestyrelsesmøde. Hele materialet samlet på én overskuelig side.
Får du materialet sent, og er der for meget at nå igennem?
Læg mailen med dagsordenen, sidste referat, budgettet, salgspipelinen og præsentationen ind i Claude. Kort efter har du én side med de beslutninger, der skal træffes, og det i materialet, der er relevant for dem.
Sådan ser siden ud

1. Side 12 i rapporten: forslag om at ansætte en ny sælger.
2. Side 15 i rapporten: kreditten skal være bevilget senest 1. oktober, ellers indføres ansættelsesstop. Kreditten er ikke bevilget.
De to steder står tre sider fra hinanden i rapporten. På siden står de lige under hinanden.
Eksemplet er lavet ud fra en ledelsesrapport fra en opdigtet virksomhed.
Det hører jeg oftest
Mange bestyrelsesmedlemmer i mindre virksomheder siger det samme: Materialet kommer for sent, og der er for meget at sætte sig ind i på for kort tid.
De ville egentlig helst have én side med det vigtigste. Men ofte lader de være med at bede direktøren om den, fordi de ved, at der allerede er rigeligt at se til.
Derfor har jeg bygget en skill til Claude, der laver den side.
Kenneth Dalsgaard, BoardReady
Du kan stole på tallene
Når en AI laver et resumé, kan den komme til at blande tal sammen eller regne forkert. Det er svært at opdage, hvis du kun ser resuméet.
Det er et problem, hvis du bruger det som grundlag for spørgsmål til direktøren. Derfor er denne funktion bygget, så tallene ikke bliver omskrevet eller genberegnet undervejs.
Sætningerne står, som de står i materialet
Når der fremhæves noget fra materialet, gengives det ordret i anførselstegn. Ikke i en omskrevet version.
Under citatet kan du se præcis, hvor det kommer fra: fil og side, ark og række i regnearket eller slide-nummer. Så kan du altid gå tilbage og læse det i den oprindelige sammenhæng.
Hvert tal bliver tjekket mod dine filer
Når Claude har udvalgt det relevante indhold, bliver citater og tal kontrolleret mod de oprindelige filer.
Kontrollen sker med almindelig kode bygget ind i skillen, ikke AI. Hvis noget ikke kan findes i materialet, kommer det ikke med på siden.
Den samler det, der hører sammen, på tværs af filerne
Et eksempel: I mailen foreslår direktøren at ansætte en salgschef. I referatet fra juni står, at der ikke må ansættes, før ordrebeholdningen er over 8 mio. kr. Ordrebeholdningen står i regnearket med salgspipelinen. På siden står de tre ting lige under hinanden.
Én side, du kan printe
Programmet sørger for, at siden fylder én A4. Print den, eller gem den som PDF.
Sådan bruger du den
Installér skillen i Claude. Det tager et par minutter, og vejledningen står i den mail, du får.
Start en ny samtale. Træk filerne til mødet ind, og sæt teksten fra mailen med dagsordenen ind.
Skriv: Lav bestyrelsesmaterialet på én side.
Det skal du lægge ind
Det, du har fået til mødet. Referatet i Word, budgettet og salgspipelinen i Excel, præsentationen i PowerPoint og rapporter som PDF trækker du ind i samtalen som filer. Mailen med dagsorden og hovedpunkter åbner du, markerer teksten, kopierer den og sætter den ind i samme samtale. Et regneark alene giver ingen side, for beslutningerne står i teksten.
Det gør den ikke
Skillen regner ikke på materialet og laver ingen vurderinger. Den viser, hvad der står i filerne, og hvor det står.
Overskrifterne og de tre spørgsmål til ledelsen nederst på siden er skrevet af Claude. Resten er hentet direkte fra dit materiale.
Det kræver
En konto hos Claude. Claude er en AI-assistent ligesom ChatGPT, og en skill er en lille udvidelse, du installerer én gang. Skills virker også på gratisplanen. Dit materiale bliver i din egen Claude-konto. BoardReady ser det ikke.
Her stopper skillen, og her begynder BoardReady
Før mødet
Du lægger materialet ind og får én side at læse før mødet. Mere gør den ikke. Den regner ikke på tallene, den er ikke med til mødet, og den følger ikke op bagefter.
Før, under og efter mødet
Materialet ligger ét sted, og nøgletallene beregnes med kode ud fra jeres egne tal. Et AI-medlem deltager under mødet. Bagefter ligger der et udkast til referat, og I kan følge beslutningerne fra møde til møde.
Prøv gratis: Få din beslutning udfordretSpørgsmål til skillen eller til BoardReady? Skriv til Kenneth på kontakt@boardready.dk.
